Hvordan begyndte det?
Af Hanne Møhr
Vi kommer ikke uden om historien om Bente, hvis du vil kende centerets historie.
Bente Øst Hansen blev spejderchef for Det Danske Pigespejderkorps (DDP) i 1968. Bente havde mange ideer til at forny spejderkorpsets aktiviteter, her i blandt at arbejde for at flere spejdere kom ud i naturen. Rundt om i landet opstod der mange spejdercentre, for at gøre det lettere for troppe og flokke at komme i lejr.
Samarbejdet mellem de forskellige korps var i fuld gang, og flere centre var fælles korpslige. DDP holdt korpslejr i 1970 (ved Hostrup sø), og på denne lejr opstod mange samtaler om at udbygge samarbejdet til "de gule drenge", Det Danske Spejderkorps. På samme tid skiftede pigedivisionen Antvorskov DC (til Hanne Møhr) og drengenes store division havde fået Ove Jensen, som ny DC. I mellem disse 2 divisioner opstod flere samarbejdende grupper.
Bente havde med sin mand, Sigurd Øst Hansen, en dejlig stor gård på Nekselø i Sejrø-bugten, og da Ane-Lise Søvndahl, som i øvrigt var medlem af Bentes korpsstyrelse, også var DC i Røsnæs division, var det oplagt for Bente, at foreslå divisionerne i Vestsjællands distrikt at gå sammen om at lave et spejdercenter på Nekselø.
1. februar 1971 mødtes vi hos Ane-Lise i Jyderup, og af referatet kan læses: "Vi er alle enige om, at det er alletiders chance vi har fået for at indrette 3 af Marianelunds længer til et spejdercenter på Nekselø".
På mødet blev nedsat udvalg m.v. og selv om det var divisionerne under DDP, som stod for centret, kom Ove fra DDS med. Jørgen og Oda Petersen (hun var DC i Vejrhøj) påtog sig det hårde slid med at bringe bygningerne i stand, så vi kunne have spejdere inde og ude på de 5 tdr. mark.
I St. Bededagsferien blev der holdt forlejr, og her skulle alle stalde rengøres og males, Kalvefolden planeres, raftegård og brændeplads etableres, flagstænger rejses, og Svinestalden gøres brugbar til toiletspande og vaskebåse.
Der findes mange gode og i stigende grad ulækre beretninger om, da man fjernede møg fra båsene i kostalden, og især hvordan man gravede mange døde høns ud, før man nåede gulvet i svinehuset - staldene og mærker efter mange års slid kan stadig ses, for det er just stadig sådan, at gårdens stalde skal kunne bringes tilbage i deres oprindelige stand (uden skidt og møg), når spejderne ikke længere lejer gården af Øst Hansen.
Så blev det første sommer på det nye Nekselø Spejdercenter - sommeren 1971 - og det var en god sommer. Troppene fra flere af divisionerne i Vestsjælland kom denne sommer - det var i øvrigt i slutningen af sommeren, at øens Skolelærer Jensen lånte centerets lejlighed til at holde sin datters bryllupsfest.
I november blev der gjort status - med tilskud og indtægt havde vi nu både økonomi og mod på at fortsætte og Ane-Lise kunne fortælle, at Øst Hansen ville indgå en kontrakt over 10 år.
Nu tog det fart, vi lavede PR-materiale, fik love og Oda blev centerleder. Ove tegnede postkort til salg og vi udlejede til skoleklasser og fik aftale med skolelæreren om at føre tilsyn med centret, når vi ikke var på øen. I sommerperioderne var der aktiviteter og megen uro. Især huskes lyden af hamreslag, når ca. 30 børn sidder i gården ved skoleborde og hamre søm i masonitplader for at lave tovrosetter - så var det man havde brug for en tur på Nordøen for at blive sig selv igen.
Aktiviteterne var meget præget af hobby-ting, tovrosetter, stoftryk, lysestøbning og knytning, og kun når skolelæreren kunne, var der nogle pragtfulde traveture rundt om på øen, hvor han fortalte om naturen og om hvilken rolle øen havde spillet lige fra stenalderen, op gennem svenskekrigene og lige til der blev indlagt strøm på øen "og siden dengang el-ledningerne blev trukket fra syd til nord, har det regnet mere på øen"!
Marianelund havde sin egen vindmølle og et akkumulator-rum, også efter vi overtog bygningerne.
Alle skaffede materialer til drift af centeret. Fra Holbæk amts sygehus overtog vi senge og meget porcelæn (så vi kunne have lejrskoler). Det var meget tungt og stort, og man kunne frit vælge mellem kir. eller medicins afd.. Vi manglede en bil til at fragte mad og grej fra Havnen til Marianelund, så fra Korsør skaffede vi en brugt ligvogn. Den havde god plads og der var ruller bagi til kasser. Bag på blev malet "Vær beredt" og bilen blev døbt "Andrea".
Fra Slagelse lakridsfabrik blev der skaffet tønder til tømmerflåderne, og det var disse tønder, der, når de stod på loftet, i mange år med dumpe drøn markerede, når vi om formiddagen skulle tage trøjer af (efter hånden, som det blev varmere på loftet) og tilsvarende trøjer på om aftenen, når kulden kom.
Foruden sommerlejre blev der også holdt seniorkursus og PL-kursus fra 1973, sammenlægningsåret for de 2 spejderkorps; desuden var der de mange lejrskoler, som kulminerede i 1978 med 32 skoleklasser. Det var for meget, og der var slid på øen. Da fredningssagen startede samme år, sluttede lejrskoleudlejningen på centret.
Vi var blevet mere bevidste om hvilken linie vi ville vælge at drive centeret efter.
Naturen på Nekselø er jo enestående, så det skulle gennemsyre et ophold, og vi ville gøre stedet til et miljøbevidst sted.
Her skulle latrinen få lov til at ligge og formulde, her skulle være solenergi og egen køkkenhave - mange af disse ting blev der kæmpet om i de første mange år.
En formuldningskasse til latrinen blev bygget, og ved indvielsen blev den med den første spand døbt "Latrinette" - det virkede dog ikke så godt.
Der er mange sjove historier og i 1996, hvor centeret holdt 25 års jubilæum, blev nogle af disse historier samlet i et hæfte med tegninger - hvis man er heldig, findes der stadig nogle hæfter.
